Man kan godt mærke, at det her er et album fra 2008. Nogle af sangene lyder ikke længere helt så skarpe, selvom jeg forestiller mig, at de var banebrydende dengang. Det er et Kanye-album, hvor han virkelig leverer en fed produktion og er utrolig stærk i sine melodier. Emnet om ulykkelig kærlighed fanger mig ikke altid, hvilket er lidt af en "turn-off", men han redder det med virkelig stærke melodier – især på sangen "Welcome to Heartbreak", som er min favorit. Den har et af de stærkeste og mest fangende omkvæd, jeg nogensinde har hørt. Midtvejs og mod slutningen af albummet føles det dog som om, jeg mister interessen en smule, og der forekommer også nogle sange, hvor produktionen ikke helt holder. Når det er sagt, så er selve produktionen spækket med fede og cool idéer, og man kan tydeligt høre, hvor meget albummet har betydet for musikbranchen; meget af det, vi hører i dag, stammer herfra. Features på albummet var ikke noget særligt for mig. Den eneste, der virkelig fangede mig, var Kid Cudi, som leverer et glimrende omkvæd. Alt i alt er det et dejligt album at lytte til på grund af melodierne, men der er en del sange, jeg springer over, da emnet ikke altid interesserer mig.